“We may define the ideal outcome of architecture as being that a building should serve as an instrument which mediates all the positive influences and intercepts all the negative influences affecting man... a building cannot carry out this task unless it is itself as finely nuanced as the surroundings in which it stands”
Alvar Aalto
(Richard Weston, Alvar Aalto, 1995, p. 122)
Alvar Aalto (1898 - 1978) blev færdiguddannet som arkitekt i Helsinki i 1921, og er uden tvivl en af Finlands mest anerkendte arkitekter både i norden og internationalt. Det er Aaltos bygnings- og møbeldesign i funktionalistisk stil der kendtegner hans karriere, da han meget hurtigt efter endt uddannelse søgte væk fra den finske klassicisme, og følgende udmærkede sig ved at designe nytænkende bygninger med nye materialesammensætninger.
Hans store internationale gennembrud blev Sanatoriet i Paimio, som blev opført med udtalt inspiration fra den internationale funktionalisme. En betonkonstruktion med hvide flader, vinduesbånd og flade tage, og faktisk uden for meget kræsen med træet som materiale, der senere bliver hans kendetegn.
Det var nemlig Aaltos forkærlighed for træet der løbende blev mere og mere tydeligt i hans arbejde, og ses selvfølgelig uden indpakning i Villa Mairea fra 1938. Også Aaltos arbejderboliger i Kotka bræger præg af at være designet af en træets mand, som jeg også nævner i indlægget “Når træet bliver en del af arkitekturen.”
Alvar Aalto er ikke kun kendt for at have designet nogle karakteristiske bygninger, men har også gjort sig bemærket indenfor møbeldesign. Blandt andet har han designet den meget populære og tidsløse taburet E60, som de fleste enten kender fra hjemmet eller fra børnehaven hvor den praktisk og skulpturelt kan stables i uanede højder, så den intet fylder.
Til sidst vil jeg nævne hans Alvar Aalto vase fra Iittala, som i dag er en storklassiker - specielt ved julegavetid.
/Mette Blicher
Ingen kommentarer:
Send en kommentar